Betonpool

Poolen med de mange valgmuligheder!
Betonpool er til dem der stiller høje krav til deres pool både i form af levetid og udformning.

En betonpool bliver oftest opbygget i fundablokke men kan også helstøbes i forskallinger.

Ved opbygning med fundamentsten i beton, bliver poolen først opbygget, herefter fyldes fundamentstenene med beton og armeringsjern. Til slut ilægges en liner på mellem 0,6 og 1,5 mm.

Almindeligvis er betonvæggen -30 cm tyk og linertykkelsen er 1,5 mm.

En liner er PVC folie. Liner kan fås i forskellige varianter og farver.

Stort set alle pools, undtagen glasfiber, beklædes i dag med liner.

Dette skyldes at lineren i forhold til andre muligheder, er billigere og mere holdbar.

Lineren har alt efter bassintype en tykkelse fra 0,5 mm (levetid fra 10 til 20 år) til 1,5 mm (levetid fra 30-40 år).

Man kan også vælge at male sin pool eller få den belagt med fliser.

At få lagt fliser i sin pool er meget dyrt og temperatursvingningerne fra +30 grader om sommeren til – grader om vinteren medfører store reparationsomkostninger på frostsprængte fliser.

Derudover udgør fugerne mellem fliserne det perfekte levested for alger og bakterier.

Hvis man vælger at male sin pool skal man være opmærksom på at poolen skal males hver 2. år for at holde sin pæne facade.

Betonpoolen har mange fordele idet den kan bygges i den form og dybde man selv ønsker. Man kan nemt lave en indbygget trappe og evt. indbygget spabad.

Betonpoolen er at foretrække både udendørs som indendørs.

Som totalentreprise ligger betonpoolen umiddelbart i den dyre ende, men tages levetiden og mulighederne for opfyldelse af egne specifikke ønsker med i betragtningerne, er denne pool en god investering som man kan have glæde af i utrolig mange år.